10.01.2024

Vi viser vejen for fremtidens kollektive mobilitet

Vi præsenterer et løsningsforslag, der sigter mod at styrke den kollektive mobilitet i hele Danmark og dermed skaber grundlaget for et veludbygget troværdigt, sikkert og professionelt kollektivt mobilitetsudbud i alle geografier. Samtidig har vi lavet en kortlægning af borgernes transportbehov og mulige kollektive mobilitetstilbud til forskellige geografier, som du kan læse nederst på siden.


Vores løsningsforslag indeholder en række forslag og anbefalinger, der kan lægge grundstenen for en kollektiv mobilitet, der ikke kun er pålidelig og bæredygtig, men også skaber tryghed for alle brugere i hele landet.

Løsningsforslaget centrerer sig om de fire eksisterende søjler i den kollektive mobilitet: rutetrafik, flextrafik, taxier og øvrige busser, der udgør rygraden i den nuværende kollektive transport – sammen med togene.

Forslaget er udarbejdet med det formål at styrke og modernisere disse nøgleområder og derigennem optimere det samlede kollektive mobilitetsudbud i hele Danmark.

Løsningsforslaget skal samtidig ses som et indspil til regeringens ekspertudvalg for fremtidens kollektive mobilitet, der for nuværende ser ud til udelukkende at fokusere på nye ”kollektive mobilitetsformer”, ikke mindst for at tilgodese landdistrikterne.

Samtidig med vores løsningsforslag har vi lavet en afdækning af danskernes transportbehov, som kortlægges og kommer med bud på, hvordan vi kan styrke den allerede eksisterende kollektive mobilitetsløsninger kan præsenteres for både landdistrikter og større byer.

Vores forslag har fokus på at styrke de eksisterende fire søjler i den kollektive transport for at sikre en fortsat bæredygtig, tilgængelig, sikker og professionel løsning for alle danskere. Det vil komme hele Danmark til gode – også landdistrikterne.

Læs hele løsningsforslaget her:

Loader Loading...
EAD Logo Taking too long?

Reload Reload document
| Open Open in new tab

 

Kortlægning af borgernes transportbehov og mulige kollektive mobilitetstilbud til forskellige geografier:

Loader Loading...
EAD Logo Taking too long?

Reload Reload document
| Open Open in new tab