Landsformand om bødestraffe: “Chauffører kan ikke mærke skævbremsning”

Regeringen og Dansk Folkeparti var ikke sene til at komme med en udmelding om, at defekte bremser skal føre til bøder i omegnen af kr. 10.000,-. Landsformand i Danske Busvognmænd mener ikke, at højere bøder kan få chauffører til at mærke skævbremsning og kalder på fornuft og proportioner i bødestørrelserne.

”Sikkerheden skal være i orden. Og når det viser sig, at så mange busser kører rundt med alvorlige fejl på bremser, hjulophæng og styretøj, så fortæller det mig, at bøderne ikke er høje nok.” Så kontant var meldingen fra transportminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse rundsendt ugen efter de utilfredsstillende kontroller ved Smukfest i Skanderborg, der indeholdt et forslag fra regeringen og DF om et forhøjet bødeniveau for busser og andre store køretøjer med defekte bremser og andre sikkerhedskritiske fejl på eksempelvis hjulophæng og styretøj.

John Bergholdt, landsformand i Danske Busvognmænd, er ærgerlig over de utilfredsstillende kontroller ved Smukfest og finder det vigtigt, at branchen i fællesskab med myndigheder, producenter og synshaller fortsætter arbejdet med at finde en løsning på de problemer med skævbremsning, man finder på nogle busser. Men han kalder også på fornuft og proportioner i lovgivningen, da udfordringerne er mere komplicerede, end det ofte fremstilles i medierne: ”Jeg ser gerne en klarere melding fra politikerne om, hvilke forseelser der skal udløse bøder. Naturligvis skal det sanktioneres, når vognmænd og chauffører bruger busser, der er til fare for færdselssikkerheden. Men jeg kan ikke se, hvordan forhøjede bødestraffe skulle gøre det nemmere for chaufføren at mærke skævbremsning,” udtaler John Bergholdt.

Skævbremsning er den hyppigst fremkomne bremsefejl ved politiets vejsidekontroller og betyder, at bussen ikke bremser fuldstændig symmetrisk på hjulene. I Danmark og resten af EU tolereres en skævbremseprocent på 30 % hjulene imellem. ”Om en bus skævbremser 27 % eller 32 % er altså ikke til at se på værkstedet eller til at mærke for selv erfarne chauffører. Det virker derfor ude af proportion, at en overskridelse af skævbremsningsgrænsen på f.eks. 2 % skal udløse en bøde på 10.000 kr. til vognmanden og 5.000 kr. til chaufføren,” påpeger John Bergholdt og tilføjer: ”En chauffør, der ikke har mulighed for at detektere – og dermed reagere på problemet – bør holdes helt uden for et sådant forslag. Det er også klart, at en vognmand naturligvis ikke er interesseret i at have en bus på vejene med bremser, der ikke virker optimalt, så jeg synes virkelig vil skal passe på med ikke at reducere denne her problemstilling til en debat om bødestørrelser.”

John Bergholdt ser hellere, at branchen i fællesskab med Færdselsstyrelsen, politiet og synshallerne finder ud af, hvorfor så mange busser, der har været til det lovpligtige syn, dumper politiets kontroller: ”Vi har eksempler på, at busser, der lige har været på politiets bremseprøvestand, får et helt andet resultat, når de kører direkte til test i en synshal. Vi har også helt konkrete eksempler på, at busser kører godkendte fra synshallen den ene dag, for få dage senere at blive stoppet af politiet og sendt til omsyn. Det er jo ikke på nogen måde holdbart, at en vognmand og en chauffør i en sådan situation modtager en bøde på 10.000,- og 5.000,- kr., når de netop har haft bussen gennem en myndighedsgodkendt synshal. Hvis man vælger at indføre sådanne bødestørrelser ved vejsidekontroller, så skal politiet være skråsikre i deres målemetoder, og vognmanden bør endvidere have mulighed for at få efterprøvet vejsidetesten hos en uafhængig synshal. Målingerne skal være til at stole på, og lige nu må vi bare konstatere, at der er uklarheder,” fastslår John Bergholdt, der er positiv over, at transportministerens i sin udmelding også peger på et øget behov for kontrol af synshallerne. ”Det er naturligvis i alles interesse at sikre en fortsat god og sikker service til de mange tusinde passagerer, der hver dag transporteres rundt med bus i Danmark.”