Taxikørsel

|14.09.2018

Ombytning af tilladelse

Der skal vær styr på økonomien og gæld til det offentlige, når man ombytter sin taxitilladelse.


For at få tildelt en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, må en virksomhed ikke have forfalden gæld til det offentlige på over kr. 50.000. Reglen er en videreførelse af reglerne i den gamle taxilov, hvor samme krav er gældende til vognmænd med taxitilladelse m.v.

Vognmænd med taxitilladelse efter den gamle taxilov har mulighed for at ombytte sin taxitilladelse til en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. I forbindelse med ombytningen skal man opfylde krav om:

•Økonomi

•Restancer til det offentlige

•Vandel og god skik

Restancer til det offentlige
Med hensyn til økonomi, skal der stilles en garanti på kr. 40.000 for den første tilladelse og kr. 20.000 for den/de næste tilladelser. Har man restancer til det offentlige og disse er over kr. 50.000 stiller Færdselsstyrelsen krav om, at vognmanden skal have indgået en frivillig betalingsaftale på typisk 12 måneder, hvor restancen skal afdrages. Har man ikke indgået en betalingsaftale, vil man ikke kunne få ombyttet sin tilladelse og kan risikere, at Færdselsstyrelsen inddrager tilladelsen, jfr. reglerne i taxiloven.

Læs mere om ombytning af tilladelse på www.taxilov.dk.