En god ven af huset, folketingsmedlem Rasmus Prehn (S), tog lørdag ordet ved Danske Busvognmænds årsmøde i Billund. Her satte transportordføreren fokus på den længe ventede fjernbusterminal:
”Det kunne være rigtig interessant snart at finde nogle penge i forligskredsen bag Bedre og kollektiv trafik,” udtalte Rasmus Prehn, der samtidig støttede op en placering ved Dybbølsbro, som også er blevet foreslået i en rapport fra Trafikstyrelsen tidligere på året.
Rasmus Prehn understregede også, at den omfattende cabotagekørsel, som Danske Busvognmænd har dokumenteret henover sommeren 2017, er et stort problem:
”Der hersker bred enighed i Folketinget om, at den omfattende og systematiske cabotagekørsel udført af udenlandske busser i København skal bekæmpes,” forsikrede transportordføreren.