flextrafik

|11.12.2020

Ændringer for flextrafikken – Movia

I dag har operatørudvalget afholdt et kort møde med Movia, hvor den seneste smitteudvikling samt indførelse af restriktioner på hele Sjælland er blevet drøftet. Mødet havde fokus på afvikling af kørslen samt fokus på begrænsning af smitte.


Den kommende tid vil der være ændringer i afviklingen af flextrafikken samt behov for fortsat fokus på brug af værnemidler og god håndhygiejne, når kørslen afvikles.

Solokørsler
Med den seneste smitteudvikling og oprykning til risiko-niveau 4 for hele Region Hovedstaden og Region Sjælland har Movia opfordret kommunerne og regionerne til at bestille solokørsler i flextrafikken. Den opfordring følges allerede af mange, og i den kommende tid forventes, at stort set alt kørsel bliver bestilt som solokørsel. I takt med at bestillinger på solokørsel stiger, kan operatørerne forvente, at der vil blive et øget behov for vogne.

Værnemidler og god håndhygiejne

Regionerne udleverer håndsprit og mundbind til alle vogne. Det kan afhentes hos Informationerne på sygehusene mod oplysning af vognløbsnummer i Flextrafik og fremvisning af kørekort. Sygehusene registrerer udleveringen i Movias onlineregistreringssystem. I forhold til at begrænse smittespredningen og for at beskytte både passagerne og chaufførerne, er det meget vigtigt, at retningslinjerne for brug af mundbind eller visir og håndsprit følges.

Movia, Dansk PersonTransport og Region Sjælland har lavet en video, der viser, hvordan chaufførerne skal forholde sig til brug af værnemidler og god håndhygiejne.

Movias video om kørsel med raske borgere i flextrafik: