06.10.2021

Ændringer til taxiloven

Transportminister Benny Engelbrecht har den 6. oktober fremsat forslag til Folketinget om ændringer til taxiloven. Lovforslaget er en udmøntning af de ændringer, som der blev indgået aftale om i marts i forbindelse med evaluering af taxiloven.


Lovforslaget til ændring til taxiloven omfatter følgende punkter:

  • Ændring af reglerne for sprogkrav til chauffører, hvor der stilles krav om, at en ansøger til chaufførkursus skal dokumentere sprogkundskaber. Transportministeriet fastlægger kravene til dokumentationen som er enten folkeskolens afgangsprøve eller bestået prøve i Dansk 2.
  • Indehavere af tilladelser udstedt efter tidligere taxilov skal leve op til taxilovens § 10 om løn- og ansættelsesvilkår pr. 1. juli 2022.
  • Ændring af reglerne for gebyrer for udstedelse af chaufførkort, tilladelser m.v.

Lovforslaget skal først behandles i Folketinget og træder efter planen i kraft den 1. januar 2022.