31.01.2019

Sektor for turistkørsel


I sektor for turistkørsel arbejder vi for at forbedre forholdene for alle de medlemmer, der har turistbusser i deres vognpark. Dels her i landet, hvor vi har fokus på at sikre fair konkurrence og undgå social dumping fra de udenlandske busser, samt at sikre bedre parkeringsforhold. Dels i udlandet, hvor vi holder medlemmerne opdaterede på alt fra miljøzoner og moms til mindsteløn ved kørsel i Europa.

Arbejdsopgaver for 2019

  • De udenlandske busser, der udfører carbotagekørsel i Danmark, bør følge de danske lønvilkår således, at vi sikrer os mod unfair konkurrence og social dumping.
  • Medlemmerne skal holdes opdaterede på de mange forskellige regler, der gælder for miljøzoner, moms, vejafgifter, mindsteløn mm. rundt omkring i Europa.
  • Alle større danske byer bør have ordentlige parkerings- og opsamlingsforhold for turistbusser.
  • Der skal udarbejdes en kontraktvejledning for indkøbere af turistbuskørsel, som skal ud til de relevante transportindkøbere i virksomheder, ved events mm.
  • Der skal afholdes arrangementer for medlemmer af sektoren for turistkørsel med fokus på relevant fagligt indhold.
  • Der skal arbejdes for at sikre en fjernbusterminal i København – hurtigst muligt og med bedst mulig placering.
  • Der skal etableres en arbejdsgruppe for mindre turistbusvognmænd for at sikre, at turistsektoren tager hånd om de udfordringer, der er for virksomheder med både mange og færre busser i vognparken.