forsikring
|17.07.2019Firmaets forsikring er ikke altid det første på dagsordenen, når hverdagen er travl og spækket med kørsels- og ledelsesopgaver. Sommeren kan dog være en stille periode for nogle vognmænd, og derfor er perioden måske en god mulighed for at indhente det forsømte og overveje sin forsikring.
Der findes mange forsikringsselskaber, men medlemmer af Dansk PersonTransport har eksklusiv mulighed for at indgå forsikringsaftaler med de samarbejdspartnere, som foreningen har medlemsaftaler med. På taxiområdet har foreningen en medlemsaftale med CE Forsikringsagentur via Mintaxi.dk, hvorimod foreningen har en aftale med Söderberg & Partners på busområdet.
Gennem begge udbydere har du mulighed for at indhente fordelagtige forsikringstilbud, der er tilpasset dine behov og er fra forsikringsvirksomheder, der er specialiserede i de branchespecifikke udfordringer, som man møder i bus- og taxisektoren.
Flere vognmænd overraskes over, at der til stadighed kan være stor forskel mellem de forskellige forsikringsselskaber. Det kan derfor godt betale sig at undersøge markedet, både i forhold til pris, dækning og serviceniveau. Aftalerne Dansk PersonTransport har indgået er netop skræddersyet til dette formål, idet de mæglere vi arbejder med er specialiseret i at opnå de bedste dækninger for netop persontransportbranchen. Vi opfordrer derfor til, at vognmænd der har overskud til det, benytter sommerferien til at overveje virksomhedens forsikring.