Foreningen

|04.05.2018

Dansk Taxi Råd får ny formand

Torben Kirketerp fra Esbjerg Taxa bliver taxibranchens nye formand.


Dansk Taxi Råds bestyrelse har konstitueret sig med ny formand, da John Lindbom har valgt at stoppe efter 15 år på formandsposten. En enig bestyrelse valgte i forlængelse af generalforsamlingen at konstituere sig med Esbjerg Taxas formand, Torben Kirketerp, som ny formand. Taxibranchens nye formand er både stolt og ydmyg over at skulle overtage ’formandstjansen’, og har allerede indstillet sit politiske og strategisk formandskompas.

Jeg er selvfølgelig både stolt og ydmyg over den tillid, som bestyrelsen har vist mig. Som jeg ser det, står vi i Dansk Taxi Råd foran to store opgaver i den kommende tid. Denne ene er at få fusionen med Danske Busvognmænd eksekveret på bedste vis til gavn for vores medlemmer. Den anden opgave er af få sat vores synlige aftryk på de løbende evalueringer af den nye taxilov. Det er vigtigt, at vi løbende byder ind med forslag til forbedringer og pragmatiske løsninger, hvis det viser sig nødvendigt”.

Det er ikke kun på formandsposten, der blev skiftet ud i Dansk Taxi Råds bestyrelse.

Tadzudin Kasami fra Taxa Syd blev genvalgt til bestyrelsen som næstformand, og derudover blev Kim Grøn fra Kalundborg Taxa, og Ulrik Fredensborg fra Aarhus Taxa, valgt ind i bestyrelsen, som nye medlemmer.