20.06.2024

De udenlandske busser er tilbage – Husk cabotage-app

Det er sommer, det er sol, og det er sæson for udenlandske busser i Danmark. Derfor opfordrer DPT til at huske at bruge cabotage-app’en, så vi overfor myndighederne kan fortsætte med at lægge pres for mere og bedre håndhævelse af reglerne.


Dansk PersonTransports cabotage app er et vigtigt redskab til at holde styr på udenlandske bussers kørsel i Danmark og sikre dokumentation og registrering. Dansk PersonTransport bruger data for app’en overfor myndighederne til at presse på for, at der kommer øget håndhævelse af reglerne.

Det er helt afgørende med håndhævelse, fordi de udenlandske busser konkurrerer på unfair og ulige vilkår, hvis de ikke lever op til de danske regler om moms, cabotage, aflønning m.v.

De udenlandske busser kører hele året i Danmark, men det er især i sommermånederne, at der er mange udenlandske busser i gadebilledet.

App’en ”Cabotage”, kan installeres både på iPhone, og Android telefoner fra App Store og Google Play.