kollektiv trafik

|31.07.2020

Et mundbind i tasken er en god idé, når der er trængsel i den kollektive trafik

Sundhedsstyrelsen udvider fra i dag – den 31. juli -  sine anbefalinger om brug af mundbind i særlige situationer, og peger nu på, at man som passager med fordel kan bruge et mundbind, hvis man bevæger sig ud i den kollektive trafik, på tidspunkter, hvor det kan være svært at holde afstand til andre passagerer.


Et mundbind i tasken er en god idé, når der er trængsel i den kollektive trafik, sådan lyder det nu fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen udvider fra i dag – 31. juli –  sine anbefalinger om brug af mundbind i særlige situationer og peger nu på, at man som passager med fordel kan bruge et mundbind, hvis man bevæger sig ud i den kollektive trafik på tidspunkter, hvor det kan være svært at holde afstand til andre passagerer.

https://www.sst.dk/da/Nyheder/2020/Et-mundbind-i-tasken-er-en-god-ide_-naar-der-er-traengsel-i-den-kollektive-trafik

De nye anbefalinger giver ikke anledning til at ændre de forholdsregler og hensyn, vi allerede har taget for at beskytte chaufførerne i den kollektive bustrafik, herunder:

  • Chauffører, der ønsker det, skal fortsat have mulighed for at benytte værnemidler i form af visirer, når bussen holder stille, og chaufføren betjener kunder.
  • De øvrige initiativer, der generelt er blevet taget, fastholdes (Rengøring af busserne, information til passagererne om afstand, hensyn og hygiejne).

I DPT og hos operatørerne vil vi også fremadrettet følge nøje med i Sundhedsstyrelsens udmeldinger i forhold til den kollektive trafik, så vi hurtigt kan reagere, hvis der kommer nye anbefalinger.