Offentlig kørsel
|24.10.2019Foreningens studietur til Busworld i Bruxelles blev rundet af, da størstedelen af turens ca. 100 deltagere ankom til Danmark om eftermiddagen onsdag den 23. oktober.
Rejsen blev foretaget i bus begge veje, hvilket både gav mere social samvær, men også et betydeligt lavere klimaaftryk end en flyrejse. I Jyllandsbussen var der eksempelvis 54 passagerer i køretøjet, som brugte 250,81 liter brændstof. Det giver en CO2-udledning pr. passager på 11,33 kg pr. passager, hvorimod den tilsvarende udledning på en flyrejse fra Billund til Bruxelles er 105,4 kg. pr. passager.
Gennemgående grønt fokus på messen
Dansk PersonTransports egen tilgang stemte fint overens med messen grønne tema. På Busworld 2019 blev deltagerne nemlig præsenteret for det ypperste indenfor nye og klimavenlige teknologier, drivmidler og løsninger i bustrafikken.
De fleste stande havde således en grøn profil, der bød på både grønne køretøjer og andre grønne løsninger, hvilket går i spænd med de stigende krav til bæredygtighed, ikke mindst fra passagerne, men også i lovgivningen som i mange lande skærpes i øjeblikket.
Alt i alt bød messen på en masse fagligt udbytte til turens deltagere, som ivrigt benyttede lejligheden til at høre mere om de forskellige produkter og tiltag, der kan være med til at forbedre deres forretning.
Masser af socialt samvær
Turen bød også på socialt samvær blandt branchefælle, som normalvis ikke rystes sammen så intensivt i flere dage ad gangen. Stemningen var under hele turen i top, herunder i bussen og til aftenens middage, som for mange af deltagernes vedkommende blev efterfulgt af en udflugt til en nærliggende bar.
Adm. direktør i Dansk PersonTransport, Michael Nielsen, peger på, at det er vigtigt for sammenholdet i foreningen, at medlemmerne kommer hinanden ved, som tilfældet er ved en flerdages tur som denne.
“Udover at det er fagligt gavnligt tage til Busworld, er det også vigtigt for foreningens DNA, at medlemmerne mødes i længere tid ad gangen og kommer hinanden ved i uformelle rammer. Det sociale samvær skaber sammenhængskraft i foreningen, og det synes jeg, at turen var et godt eksempel på.”
Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til turens sponsorer, som var som følger:
Guld
Daimler/EvoBus
Sølv
Circkle K
Scandlines
MAN
Bronze
Nordfyns Finans
Amu Juul
VBI
Sydglas
Jyske Bank/Jyske Finans
Fleggaard
R2P
Van Hool
Dansk Busrenovering
Nordisk Dækimport
OK
Følg med i næste udgave af Mobilitet, som udkommer i slutningen af november, for flere historier og billeder fra turen.