Høje bilafgifter koster menneskeliv

Forskning viser, at Danmark kunne have langt færre trafikdræbte og samtidig spare mange samfundskroner, hvis bilparken var nyere, men det forhindrer høje afgifter.

Når et menneske kommer til skade i trafikken, så koster det i gennemsnit samfundet 2,8 millioner kroner. Det viser beregninger fra Rådet for Sikker Trafik.

”Der er mange aktører i spil ved et trafikuheld. Der kan være både politi, nødhjælp, hospitaler, advokater, retssystemet og så videre. Det virker kynisk at gøre det op i penge, men vi må bare erkende i nutidens verden, at ussel mammon er en del af showet”, forklarer Mogens Kjærgaard Møller, direktør i Rådet For Sikker Trafik.

“Vi har et mål om at komme ned på 120 trafikdræbte om året. Det vil betyde en besparelse på 21 milliarder fra 2013 til 2020.”
Mogens Kjærgaard Møller, direktør i Rådet For Sikker Trafik

Andre beregninger fra Rådet viser, en samlet besparelse på 31 milliarder kroner i forbindelse med, at antallet af tilskadekomne i trafikken er blevet reduceret med over 11.000 mennesker fra 2007 til 2012.

”Det er tankevækkende, så store beløbene faktisk er. Vi har et mål om at komme ned på 120 trafikdræbte om året. Det vil betyde en besparelse på 21 milliarder fra 2013 til 2020. Til sammenligning koster hele det danske politi 8 milliarder om året. Der er altså væsentlige omkostninger for både tilskadekomne, kvæstede og dræbte i trafikken”, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Spare dræbte ved bedre bilpark
Ifølge tidligere seniorforsker ved DTU Transport og nuværende chefkonsulent hos Rigspolitiet, Tove Hels, så er der tre overordnede grunde til trafikuheld. Hastighed, sprit og selebrug. Men der er kommet et fjerde element til og det er den aktive og passive sikkerhed i selve bilen.

”Det betyder meget hvilken bil, man kører i, når man kommer ud for et uheld. Vores forskning viser, at jo nyere bilen er, jo mindre er personskaden. Så vi kunne altså spare dræbte ved at få en bedre bilpark”, forklarer Tove Hels.

Hendes beregninger viser, at var alle biler nyere fra 2010, så ville der være en forskel på 56,3 procent i antallet af dræbte. Tallene er korrigeret for de 20 mest solgte bilmærker samt en række menneskelige faktorer, så det handler altså ikke om, at der er tale om yngre mænd bag rattet, spritbilister eller mikrobiler. Forskningen viser også, at 30,9 procent færre ville komme til skade.

”Bare et års foryngelse af den danske bilpark ville betyde syv procent færre dræbte. Det viser, at ældste biler er de farligste”, siger Tove Hels.
Hendes studier påviser også, at det aktive sikkerhedsudstyr i bilerne er vigtigere end hidtil antaget og at det redder menneskeliv.

På niveau med Rumænien
Men sikkerhedsudstyr koster penge og de høje afgifter får de fleste til at vælge sikkerhedspakkerne fra. Det siger pressechef hos Mercedes-Benz, Lars Erve, der direkte kan aflæse danskernes nej til sikkerheden gennem salget af koncernens biler, der er nogle af frontløberne i udviklingen af nyt sikkerhedsudstyr i biler.

”Danskerne køber ikke ekstra sikkerhedsudstyr. Det er simpelthen for dyrt og derfor burde sikkerhedsudstyr være afgiftsfritaget, når vi ved, at det redder liv”, siger Lars Erve.

Men ifølge Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef hos bilisternes interesseorganisation, FMD, så handler de høje danske bilafgifter – også på sikkerhedsudstyr – kun om én ting, nemlig provenu.

”Der kommer 45 milliarder ind i bilafgifter om året og det er den største forhindring for, at der kommer mere sikkerhedsudstyr i bilerne”, siger Torben Lund Kudsk, der peger på, at Danmark er på niveau med Rumænien, når det kommer til bilparken.

”Vi har mange ældre biler, der bliver brugt som den primære bil. Vi har mange mikrobiler, som folk ligger og kører langt i på motorveje, hvor de faktisk slet ikke er designet til at køre rundt. Vi har et relativt lavt udstyrsniveau, fordi Danmark er sådan en slags restmarked, fordi biler er så dyre herhjemme”, forklarer Torben Lund Kudsk.

Problematisk positivliste
Danmark var dog førende med en afgiftsfritagelse på områder som ESC og ABS, der er på den såkaldte positivliste over udstyr, som giver et fradrag. Herunder er også airbags, selealarmer, integrerede barnesæder samt en række andre sikkerhedsforanstaltninger. Men den liste er problematisk, mener de konservatives transportordfører, Rasmus Jarlov.

”Jeg mener, at alt sikkerhedsudstyr skal behandles på samme måde. En liste skal hele tiden opdateres og jeg tror simpelthen ikke på, at vi som politikere er godt nok inde i sagerne til at vurdere, hvad der er væsentligt at sætte på listen og hvad der ikke er væsentligt. Det bliver for tilfældigt”, siger Rasmus Jarlov.

Skatteordfører for Venstre, Louise Schack Elholm mener, at der mangler gennemskuelighed omkring sikkerhedsudstyret og hvad det egentlig gør. Ordføreren har netop selv købt ny bil og i beslutningsfasen oplevede hun stor forvirring.

”Hvert system hedder noget forskelligt hos hvert mærke og kan noget forskelligt. Som forbruger er det meget vanskeligt. Udviklingen går hurtigt og det er fantastisk, at vi bliver bedre og bedre til at forebygge uheld og minimere skaderne ved uheld gennem sikkerhedsudstyr. Det er en udvikling vi følger tæt, men jeg må sige, at provenuet har en stor og vigtig betydning”, siger Louise Schack Elholm.

Transportordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn, kalder det tudetosset, at regeringen har gjort det billigere at købe store biler, men stadig straffer sikkerudstyr hårdt.
”Der er noget tudetosset i den måde, vi laver afgifter på, der modarbejder sikkerheden. Vi er nødt til at kigge på provenuet, men vi kan ikke tage et provenutab. Men jeg havde hellere afgiftslempet sikkerhedsudstyr end jeg havde gjort det billigere at købe en Porsche, som regeringen har gjort det med sænkningen af registreringsafgiften”, siger Rasmus Prehn.