Liberalisering løser ikke taximangel

HORESTA ønsker at løse manglen på taxier i landdistrikterne ved at liberalisere taxibranchen. Dansk PersonTransport anerkender manglen på taxier, men peger på at løsningen skal findes via tre konkrete anbefalinger.

En nylig analyse fra HORESTA viser, at den nye taxilovgivning ikke har løst problemerne med at skaffe taxikørsel til hoteller og restauranter i yderområderne. HORESTA slår selv på at gennemføre en fuld liberalisering af taxibranchen, så nye udbydere lettere kan gøre deres indtog.

Liberalisering er ikke løsningen
Dansk PersonTransport anerkender, at der bliver færre taxier i landområderne og forstår HORESTAs frustration. Dog fastslår foreningen, at en fuld liberalisering ikke vil løse problemet, da taxierne blot vil søge mod byområderne og dermed ikke ændre på problemstillingen i landdistrikterne.

Foreningen har længe haft fokus på problemerne og dannede allerede i 2018 sammen med Landdistrikternes Fællesråd en arbejdsgruppe til at undersøge mulige løsninger for taxibetjening i landdistrikterne. I februar 2019 udgav arbejdsgruppen rapporten “Bedre taxidækning i landdistrikterne”, som kastede tre konkrete anbefalinger af sig:

1. Udbyd lokal taxikørsel, hvor kommuner med lav befolkningstæthed tilkøber ekstra taxidækning, går sammen med nabokommuner om et fælles udbud af taxikørsel eller tænker i nye baner som for eksempel at yde tilskud til starttaksten for taxikørsel.
2. Inddrag taxier i mobilitetsstrategi. Det anbefales, at kommuner udbyder kørselsopgaver i mindre pakker, så de lokale vognmænd kan være med, inddrager den lokale taxibranche så meget som muligt og gør sig det bevidst om, hvad der reelt sker, hvis al kommunal kørsel bliver placeret hos trafikselskaber.
3. Grib mulighederne på tværs af transportformer. Der skal tænkes i alternative løsninger, hvor digitale multimodale rejseplanlægningsløsninger og MaaS (mobility as a service) eksempelvis kan tages i brug.

Dansk PersonTransport peger på, at man bør følge disse anbefalinger for at skabe bedre taxidækning i de landdistrikter, hvor de frie markedskræfter ikke kan tilbyde optimale løsninger.

Læs mere om arbejdsgruppens anbefalinger her.

Muligheder fremfor begrænsninger
Også Radikale Venstres transportordfører, Andreas Steenberg, har givet sit bud på, hvordan problemerne skal løses. I et læserbrev i Dagbladet Ringkøbing-Skjern skriver han, at problemerne skyldes adgangskravene for at drive taxiforretning jf. den nye taxilov.

“Som jeg ser det, skyldes det, at det er meget dyrt at starte og drive virksomhed: Man skal stille 500.000 kr. for at starte op. Dernæst 40.000 per bil og hertil omkostninger til taxameter, selve bilen med videre,” lyder det bl.a. fra ham.

Trine Wollenberg, Vicedirektør i Dansk PersonTransport, er ikke enig i kritikken og opfordrer til, at man i stedet kigger på de muligheder, som den nye taxilov har bibragt.

“Beløbet på 500.000 kr. er et krav til egenkapitalen ved opstart og er ikke gældende for kørselskontorer i landdistrikter. Her er kravet 40.000 kr., og der er ikke tale om en udgift, men blot et dokumentationskrav,” lyder det fra Trine Wollenberg, der afslutter:

“Vi ser også flere eksempler på, at landvognmænd tilslutter sig etablerede kørselskontorer til en favorabel pris via en serviceringsordning. Dermed kan landvognmændene drive forretning med en markant mindre startkapital. Det handler om at se muligheder fremfor begrænsninger i den nye taxilov.”