Taxikørsel

|24.01.2019

Lov om reserverede EP-tilladelser til nulemmissionsbiler er sendt i høring

Et bredt politisk flertal indgik for nylig en aftale om at målrette 200 taxitilladelser til nulemissionskøretøjer. Lovforslaget er nu sendt i høring.


Lovforslaget har baggrund i regeringens klima- og luftudspil om at benzin og diesel skal ud af taxidriften inden 2030.

Med forslaget foreslås, at 200 af de 500 tilladelser pr. år i overgangsperioden (til og med 2020) reserveres til nulemissionsbiler. Såfremt der ikke er nok ansøgere til tilladelserne til nulemissionsbiler lægges de overskydende tilladelser i hvert kvartal til puljen af tilladelser til konventionelle biler.

”Det er positivt, at de virksomheder, der ønsker at være firstmovers på klimaområdet får muligheden for det. Tiltaget er en god måde at belønne dem, der går i front med ny teknologi,” lyder det fra Trine Wollenberg, vicedirektør i Dansk PersonTransport.

Høringsmaterialet kan findes på høringsportalen.dk.