Taxikørsel

|03.01.2018

Sådan ansøger du om den nye EP-tilladelse

Trafikstyrelsen har lanceret en hjemmeside, hvor man kan finde oplysning og svar på de mange spørgsmål, man måtte have om den nye lovgivning.


Den 1. januar trådte den nye taxilov i kraft.

Trafikstyrelsen har lanceret en hjemmeside – www.taxilov.dk – hvor man kan finde oplysning og svar på de mange spørgsmål, man måtte have om den nye lovgivning.

Her finder du også ansøgningsblanketter til den nye tilladelse til erhvervsmæssig persontransport og instruktion til, hvordan du ombytter gamle tilladelser til nye.
Sådan ansøger du om den nye universaltilladelse
Sådan bytter du gamle taxitilladelser til nye

Der trækkes lod om et begrænset antal nye EP-tilladelser blandt ansøgerne til disse. For at ansøge om nye tilladelser på virk.dk skal den ansvarlige leder bruge sin digitale NemID medarbejdersignatur. Hvis du er 100% tegningsberettiget i din virksomhed, kan du også benytte dit personlige NemID.

Alle gamle taxitilladelser kan ombyttes til de nye tilladelser, såfremt det ønskes. Der gælder særlige ombytningsregler for OST-, sygetilladelser og limousinetilladelser, som udløber inden 1. januar 2021. Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om indholdet af den nye taxilov her eller i Busmagasinet 01 2018.