24.06.2024

Stor tak til Hessel Bus for en fantastisk landskampstur!

Der var højt humør og stor spænding i luften, da Hessel Bus inviterede busvognmændene med til landskampen mellem Danmark og England ved EM 2024 i Frankfurt.


Hessel Bus havde samlet en lang række busvognmænd og sat kursen mod EM i fodbold og Danmarks vigtige kamp mod England i sidste uge.

Turen gik selvfølgelig med bus, og den bød på masser af hygge, latter og fodboldsnak, ligesom der var tid til at pleje bekendtskaberne på tværs af branchen og tage en velfortjent pause fra dagligdagens mange opgaver. Der var masser af god stemning, både før, under og efter kampen.

Dansk PersonTransport takker sammen med de kunder, som Hessel Bus havde inviteret med til landskamp, for et fantastisk arrangement, som netop viser det stærke sammenhold, der er i branchen – både på og uden for busbanerne.