pirattaxi

|24.04.2020

Syv mænd dømt for svindel og pirattaxa

Syv mænd er i dag idømt fængselsstraffe for at have kørt pirattaxa-kørsel og i den forbindelse franarret kundernes pinkode og betalingskort i København


Fra  juni 2017 til marts 2018 har syv mænd kørt pirattaxa i København. De samlede deres kunder op i indre by om natten, hvor de snød med kort og pinkode på en falsk betalingsterminal, og bagefter enten truede eller trick-stjal de kundens betalingskort. Bagefter hævede de store beløb på de stjålne kort på i alt 1,8 mio. kr.

I dag faldt der dom i sagen ved Københavns Byret, hvor de syv mænd blev kendt skyldige i at have svindlet i alt 36 kunder. De syv mænd er mellem 22 og 31 år og fra Aarhus. De blev idømt mellem to år og fire måneder og seks måneders fængsel. En af de dømte blev idømt en behandlingsdom. Fem af de dømte er også blevet betinget udvist.

Læs mere her