Turistkørsel

|05.01.2015

Tysk mindsteløn fra 1. juli 2017

Tyskland har gennemført en ny lov om mindsteløn med virkning fra 1. januar 2015.


Fra 1. juli 2017 er det kun muligt at anmelde sine medarbejdere hos Bundesfinanzdirektion West elektronisk – dvs. muligheden for at faxe ophører. Den elektroniske anmeldelse sker på denne hjemmeside.

Du kan i nedenstående vejledning finde hjælp til, hvordan du udfylder og sender den elektroniske anmeldelse.

Virksomheden skal ved elektronisk anmeldelse oprette en brugerkonto. Yderligere information kan findes under ”Questions and answers” på hjemmesiden (tilgængelig på tysk/engelsk/fransk).

Alle chauffører, der kører til tyskland, skal overholde mindstelønsreglerne og dokumentere deres lønniveau. Undtaget fra reglerne er transitkørsel og endagsture (dvs. hvor der ikke overnattes i Tyskland). Reglerne er som følger:

  • Alle ansatte over 18 år skal, når de udfører arbejde i Tyskland, have en grundløn på minimum 9,35 Euro i timen fra 1. januar 2020.
  • Arbejdsgiveren skal på forhånd registrere de chauffører der bruges til kørsel i Tyskland.
  • Fra ITD har vi fået en dansk oversættelse af det tyske skema. Det kan du bruge som hjælp til udfyldelse af det tyske skema, og husk at det er det tyske skema, der skal sendes til Bundesfinanzdirektion West.
  • Skemaet skal senest afsendes til Bundesfinanzdirektion West før chaufføren kører ind i Tyskland – det må dog gerne være samme dag, som chaufføren kører aftsted. Man skal ikke modtage nogen bekræftelse fra Bundesfinanzdirektion West.
  • Registreringen gælder i op til 6 måneder. Du kan derfor med fordel registrere alle dine udlandschauffører for et halvt år ad gangen.
  • Giv chaufføren en kopi af ansættelseskontrakten/lønseddel med, hvis han skal køre i Tyskland. Den vil han kunne fremvise, hvis bussen bliver stoppet
  • Ændringer i køreplanen skal ikke underrettes til Bundesfinanzdirektion West.

Der gælder enkelte undtagelser for krav om registrering. Såfremt chaufføren har tjent over 2.000 euro hver måned hos den pågældende arbejdsgiver det seneste år, er registreringen ikke påkrævet. Arbejdsgiver skal i så fald kunne dokumentere, hvis de tyske myndigheder henvender sig. Danske Busvognmænd råder derfor stadig medlemmer til at registrere deres udlandschauffører hver 6. måned og medbringe kopi af lønseddel/ansættelseskontrakt som dokumentation i bussen.

Download: Dansk vejledning.