Den 66-årige, erfarne buschauffør, Vera Klejnstrup, blev chokeret da hun hørte om Holstebro Kommunes planer om at nedlægge bybusserne. Hun reagerede derfor ved at indsamle over 1.000 underskrifter fra byens borgere, der ligeledes var chokerede og skuffede over kommunens planer om nedlæggelsen.
De over 1000 underskrifter gjorde så stort et indtryk på borgmesteren, at han revurderede situationen og til sidst indså, at der havde været kommunikationsfejl.
Nu er planen, at Vera og hendes kollegaer bliver inddraget i processen med at finde en løsning for bybussernes fremtid, og de håber på en varig løsning for Holstebros borgere.
Tak for kampen, Vera! Hos Dansk PersonTransport glæder det os, at danske buschauffører bliver lyttet til og taget alvorligt ude i kommunerne.